Ifølge Berosus ligger Noas ark på 44 grader og 15 minutter øst (for Greenwich) og 39 grader 26 minutter nord (for ækvator).

Dvs. netop lidt syd for Mount Ararat.

Ca. dér hvor den bådformede formation, som Udfordringens artikel-serie handler om, findes... 

Ved landsbyen Ûzengili.

 

 

 

 

 

 

Kryptiske Berosus 

fortæller i kode, 

hvor arken ligger

Babylonsk præst fra 275 før Kristus, som har beskrevet verdenshistorien før og efter Syndfloden, beskrev Noas ark som: én kilometer lang og 368 meter bred... troede man - i virkeligheden beskrev han, hvordan man fandt arken!

 

Af Henri Nissen
Redaktør af Udfordringen

Journalist (D.Jfb) og Ark-olog

 

 

Det er ikke kun Bibelen, der fortæller, at verden engang blev ramt af en stor oversvømmelse.

Historikeren dr. Aron Smith, USA, har regnet ud, at der findes ca. 80.000 syndflods-historier og de fleste - 70.000 - handler om arken.

Blandt de ældste og mest kendte sagn er den mest bemærkelsesværdige skrevet af den kaldæiske (babylonske) præst Berosus (ca. 275 f. Kr).

Han var astronom og astrolog i Babylon, senere i Athen, hvor der blev rejst en statue af ham med en guldtunge pga. hans veltalenhed.

I hans værk Babylonica beskriver han verden før og efter syndfloden ud fra gamle kilder i Bel-templet i Babylon.

 

Kaldæerne var Noas direkte efterkommere

Kaldæerne og Babylonien forbindes normalt med det moderne sydlige Irak. Det skyldes, at man tidl. fejlagtigt har troet, at byen Ur, som Abraham boede i, lå helt ned ved den persiske bugt - hvor der ligger en ruinby.

Men Ur (i dag SanliUrfa) ligger (stadig) helt oppe i det syd-østlige Tyrkiet på grænsen til Syrien og Irak, ligesom Jakobs by, Harran (Karan). Udfordringens ekspedition besøgte stederne i maj.

Kaldæerne var direkte efterkommere af Arphaxad, som var født kun to år efter syndfloden ifølge Josephus (kendt jødisk historiker på Jesu tid.)

Ifølge Berosus beskrivelse, fik Noas nærmeste (læs: kaldæerne) besked på at rejse til Babylonien og slå sig ned der og finde fortidens tavler.

 

Bekræfter Bibelens beretninger

Berosus beretninger om tiden før syndfloden - som skulle komme fra disse gamle tavler - passer bemærkelsesværdigt godt med både 1. Mosebogs beretninger og Gilgamesh eposet (fra sumererne).

Berosus beskriver fx. 10 konger før syndfloden, svarende til Bibelens stamfædre hvoraf Noa var den 10.

Berosus’ Noa hedder Ziusudra (eller på græsk Xi-suthros) hvilket betyder „den, der fandt livet". Det samme betyder navnet Utna-pishtim, som også bruges om Noa på akkadisk - det mesopotamiske oldtidssprog, som sumererne m.fl. brugte.

Sumererne og babylonerne kaldte også Noa for Atra-hasis, dvs. „den særligt vise".

 

Båden strander i ‘de kurdiske bjerge’

I Berosus fortælling får Noa også besked på at bygge en båd og tage sine nærmeste med i den, og strander også på et bjerg. Han sender også fugle ud tre gange for at undersøge om jorden er tør.

Berosus skriver:

„En del af hans skib, som til sidst strandede i Armenien, findes stadig i de Gordyanske (dvs. kurdiske) bjerge i Armenien, og pilgrimme henter asphaltum (tjære, beg), som de skraber af stumperne og bruger imod troldom.

 

Udvandrede til Babylonien

Noas (Xisuthros) efterkommere ankom til Babylon og gravede de skrifter op, som var begravet i Sippara, grundlagde byer, byggede templer og genopbyggede Babylon, skriver han.

Berosus værker er delvis forsvundet, men er blevet viderefortalt af bl.a. flere græske historiefortællere, og derved er nogle oplysninger måske blevet forvansket.

F.eks. er Berosus tal-angivelser vildt overdrevne. Der skal således være gået 432.000 år fra Skabelsen til Syndfloden - hvor der kun var 10 konger...

Men professor Stephanie Dalley, Oxford, en af verdens bedste lertavle eksperter, mener, at disse 432.000 år skal deles med 5. Så svarer de nemlig til 86.400 uger - det samme som Bibelens 1.656 år fra Skabelsen til Syndfloden!

 

Kryptisk besked

Heller ikke mht. Noas ark skal man umiddelbart tage Berosus tal bostaveligt. Tværtimod - Berosus beskriver, hvordan man finder arken!

Ark-jægeren David Fasold undrede sig over, at Berosus beskrev arken som

4 stadiers længde x 2 stadiers bredde = næsten 1 km x 368 m.

Så fik han den idé, at Berosus ikke beskrev størrelsen, men længde og breddegrader, og at tegnet for dette var gået tabt i oversættelserne.

Berosus kunne have brugt den egyptiske trekant (mr), der bruges til navigation og pyramidebyggeri. Den er 90 x 36 grader. (Se tegning).

Arkjægeren Jonathan Gray arbejdede videre med formelen. Han prøvede at droppe stadier og indsætte proportioner i stedet. Længden og bredden på arken var i samme forhold, nemlig 5 x 2!

Hvis man regnede med, at fem (stadier) svarede til en vinkel på 90 grader, skulle 2 (stadier) svare til 2/5 af 90 grader = netop 36 grader.

Nu drejede det sig blot om at finde stedet, hvorfra der skulle måles.

 

Verden navle lå i Persepolis

Også de gamle egyptere og babylonere inddelte jorden i 360 grader - vi har vores system fra dem, efter at det havde været glemt i 1600 år!

Ud fra solen og stjernernes stilling kunne de fastslå et hvilket som helst sted på jorden i forhold til et fælles udgangspunkt - en meridian.

Vi bruger Greenwich i England som verdens navle, hvor ud fra østlige og vestlige længdegrader måles. Til breddegraderne bruger vi Ækvator som udgangspunkt.

Kaldæerne valgte samme breddegrad som Egypternes navle - Cheops pyramiden(30 grader nord (for Ækvator). Men de rykkede navlen vestpå til den store kong Darius gravmonument - lidt vest for Persepolis (i Iran).

Det er 52 grader og 50 min. øst (for Greenwich).

Kong Darius (Dareios) er spændende omtalt i Bibelen i Ezra kap. 5-6, Daniel kap. 6.

Efter at Daniel havde overlevet løvekulen troede Kong Darius på (Israels) Gud.

Skæringspunktet?

Gray gik nu ud fra, at den gamle kaldæiske / babyloniske meridian var den side i trekanten, som den rette vinkel (90 grader) skulle tegnes ud fra og at retningen var med solen mod vest.

Udgangspunktet for spidsen med de 36* måtte være Kong Darius grav.

Der hvor 36* vinklen mødtes med 90* vinklen skulle arken så ligge. Men der er stadig utallige skæringspunkter indtil vi kender længden på den side, der går ud fra 90*.

Kunne Berousus også have brugt arkens mål til at fastlægge dette? Ja! Hvis man dividerer arkens længde på 515 fod med grader (= 60 gradmin.) får man 8*35 grader.

Går man disse 8*35 grader mod vest, kommer man til 44*15 øst for Greenwich.

Skæringspunktet bliver så 39 grader 26 minutter nord (for ækvator).

 

Hvor er det så?

Tag et landkort over den del af verden og se, hvor krydset rammer! Eller endnu bedre: Et digitalt-verdenskort (fx. Encarta World Atlas) med præcis angivelse af længde og breddegrader ved hjælp af musen.

Behøver jeg sige, at det lige netop er dér, hvor Udfordringens ekspedition var? Lige ved Uzengili landsbyen...!

Guddommelig planlægning eller?

Men - hvordan kan det dog gå til, at arken lige netop strandede 515 gradminutter fra Darius grav - altså samme antal gradminutter, som dens egen længde i fod?

Forklaringen er modsat:

Arkens strandingssted har været så vigtig i den nye verden efter Syndfloden, at da Kaldæerne/babylonerne i datidens persiske verdensrige ville flytte „verdens navle" over til dem, sørgede en geografisk nørd for at få stedet placeret lige præcis en arklængdes grader fra arken.

Og afstanden i breddegrader svarende ligesom Egypternes „navle" Cheops-pyramide til „en arks længde og højde" fra arken!

Arkens længde har formentlig været almindeligt kendt - i hvert fald af Moses (1412-1292 før Kristus) som skriver, at den var 300 alen lang. Moses var som bekendt uddannet ved det egyptiske hof, og har kendt til alt dette. Derfor brugte han også den tids kongelige egyptiske alen - som er større end vor tids alen. (Se udf. uge 22, s. 13)

Så hvis man kendte arkens længde, kunne man også finde dens hvilested. Og det kan man altså også i dag!

 

Mere næste uge! (Bestil dit abonnement)

Læse andet om Noas ark

Gå til Udfordringens forside